Westland Hiboy Q8 Fastspolehjul

Udgivet på sep 12, 2015 under Anmeldelser | En kommentar
Westland Hiboy Q8 Fastspolehjul

Westland Hiboy Q8 fastspolehjul

Solidt lavprishjul fra HaiBao Fashing

Mærket Westland var ind til nu et ukendt for mig. Ikke desto mindre virker HI Boy som et rigtig fint fastspolehjul til prisen.

Kineserne har gjort deres indtog på mange forskellige produktionsmarkeder i verden, i løbet af de seneste 25 år. Med en af verdens stærkeste økonomier og med en meget stærk vækst, er der hele tiden nye firmaer og produktionsvirksomheder der skyder frem. Dette gælder også indenfor produktionen af fiskegrej.

Westland Hiboy serien kommer fra kinesiske HaiBao fishing og selvom det er et ukendt mærke for mange i vesten, er det ikke tilfældet i Kina. Den kinesiske producent har eksisteret siden 2004 og har allerede mere end 130 forskellige slags fiskehjul på markedet – så at der er tale om en stor virksomhed er der ingen tvivl om. De eksporterer fiskehjul til over 50 forskellige lande.

Fastspolehjul - Westalnd Hiboy

Fin og afbalanceret indspinning

Ser dyrere ud

Faktisk minder hjulets design lidt om Penn Slammer, som du kan læse min anmeldelse af her. Jeg må faktisk sige, at jeg er ret overrasket over den umiddelbare fine kvalitet fra den kinesiske producent. Det er klart at hjulet ikke helt måler sig med Penn Slammer, men her snakker vi altså også om en prisforskel på over 1000,- kr.  Hjulet har en meget fin og balanceret gang og antibak systemet virker ligeså fint, som på mange af de andre fastspolehjul der er på markedet.

Westland Hiboy Fastspolehjul

Bøjlen er lidt “hård” når man slår den over

 

Westland fastspolehjul

Smart lille knap, som gør det nemt at lægge håndtaget ind til spolen når man skal pakke sammen.

 

Fin finesse

En lille fin finesse er at der er en lille knap man kan trykke ned så håndtaget nemt kan slås ind. Bøjlen virker dog en anelse hård når man slår den over. Generelt kan man sige at det er et fastspolehjul der er lidt grovere i samlingerne og materialet virker ikke helt så gennemarbejdet, som et Penn Slammer. Jeg vil stadig mene at hjulet burde koste mindst det dobbelte. Nå, men jeg tager jo tingene på forskud. Du kan selv få et indtryk i videoen herunder.

 

Specifikationer

Hjulet her er 40F udgaven og som alle andre fastspolehjul fås det i forskellige vægtklasser. Det er således den mindste udgave, selvom hjulet virker ret stort og der er mulighed for at påmontere 180 meter 0.30 mm snøre på hjulet. Der er 7 kuglelejer og gearingen er 5.5:1

De øvrige specifikationer lyder ifølge producenten:

  • Lightweight, Corrosion Resistant
  • Titan Graphite Construction
  • Brass Pinion Gear
  • Internal Bail Trip
  • Superior Line Lay
  • Balancing System
  • Selective Silent Anti Reverse System
  • “Even Flow” Chrome Plated Line Roller
  • High Quality Felt Washers
  • High Speed 5.5:1 Gear Ratio

Pris

Ja, og prisen er ikke noget at skrive hjem om. Det er sikkert et af de billigste fastspolehjul på markedet, men det er bestemt de 319,- kr værd som fiskpaakrogen.dk tager for det.

Køb-her

 

 

 

Konklusion

Vi er ikke helt på niveau med Penn Slammer, men så langt fra er vi heller ikke! Kineserne fra HaiBao Fishing viser her at de godt kan finde ud af at lave hjul – og det til penge så hver mand kan være med.

Hvis du er på udkig efter endnu mere kvalitet, men hvor prisen også følger med, kan du læse min anmeldelser af PENN Slammer eller Daiwa Certate.

Daiwa Certate fiskehjul

Daiwa Certate

Penn Slammer fiskehjul

PENN Slammer

1 Kommentar

  1. Westland Coast Spinnestang
    1. november 2015

    […] virker til at være i en højere liga end den pris man betaler. Som det også var tilfældet med Westland fiskehjulet er der tale om en overraskende god kvalitet til meget billige penge. Det er tydeligt at kinesiske […]

    Besvar

Skriv et svar