Fiskegrej tema: Hvor køber du dit grej?

Udgivet på okt 6, 2015 under Artikler & Interviews | Ingen kommentarer
Fiskegrej tema: Hvor køber du dit grej?

Interview om fiskegrej med Lasse fra fiskpaakrogen.dk

Der findes efterhånden en del webshops med fiskegrej, så der er rift om kunderne på nettet. Det kan dog også være svært som kunde, at vide om den netshop man handler hos er “i orden” når man er på jagt efter det gode tilbud. Derfor vælger man ofte det man kender, som jo tit er de store velrenommerede grej-shops. Det er lidt synd, for mange af de mindre synlige netbutikker har faktisk mange rigtig gode tilbud.

Jeg har derfor gjort det til en lille mission her på fiskehjul.dk og fiskestænger.dk, at sætte spot på nogle af de mindre webshops. Ofte ligger der både gode tilbud og gode historier bag de små webshops. I dag har jeg interviewet Lasse der ejer fiskpaakrogen.dk. Jeg synes han har fået en fin webshop stablet på benene og selv om det ikke er mærkevarer der i shoppen, kan man finde god kvalitet for pengene. Det kan du blandt andet læse om i min anmeldelse af Westland Hiboy Q8.

Hej Lasse. Fin webshop du har lavet! Hvordan fik du egentlig ideen til at starte en webshop med fiskegrej og hvornår startede du?

Ideen til at starte med en webshop med fiskegrej, startede faktisk med interesse for e-handel generelt. Jeg læste og lærte med små skridt at sætte en webshop op, for derefter at finde ud af hvad jeg gerne ville sælge. Lystfiskeri har i hele min levetid været en hobby, da min onkel ejer et stykke privat å, som vi har besøgt med familien siden jeg var helt lille. Shoppen startede stille og roligt op i 2013 – men opbygningen i starten gik ikke så stærkt. I 2014 registrerede jeg firmaet, da det ikke kunne gå under hobbyvirksomhed længere.

fiskpaakrogen.dk, fiskegrej

Lasse med en fin fisk på krogen;)

Hvad har du ellers lavet?

Jeg har pt. færdiggjort en folkeskole uddannelse, en HHX uddannelse og er i gang med at læse en HA- Sport og Eventmanagement på SDU. Derudover er jeg meget interesseret i sport, hvor min meget barndom og ungdom er lagt på diverse fodboldbaner og i håndboldhaller. I dag bruger jeg også meget tid på vægttræning.

 

Der ser ud til at være en del konkurrence på nettet om salg af fiskegrej – hvordan skiller du dig ud fra dine konkurrenter?

Der er helt sikkert mange konkurrenter, også store spillere der har været der i mange år. Jeg prøver at tage lidt andre mærker ind og levere det til en god pris. Jeg synes selv, at med produkter fra os, kan du næsten starte på en hver type fiskeri, uden at bruge for mange penge, hvis du ikke er helt sikkert på det er noget du kommer til at bruge, så det retfærdiggøre en stor investering.
Derudover synes jeg selv at jeg har lavet en god brugervenlig shop, der gør det nemt for forbrugeren at finde de produkter de vil have.
Vi forsøger at levere dag-dag, som tit og ofte lykkedes og samtidig holder vi en lav fragtomkostning.

Hvis du må sige det: Hvad er det fiskegrej der er mest efterspørgsel efter i din webshop?

Vores statistik siden april siger, at en top 3 på solgte varer er:
1: Bundforfang
2: Silketråd
3: Lodder til forfang

bundogtraad, fiskegrejHvad er dit råd til andre der kunne have lyst til at starte en webshop med fiskegrej?

Lad hellere vær!
Ej, vil man gerne sælge fiskegrej online, er det selvfølgelig det man skal. Jeg synes man skal lave en god analyse af konkurrenterne og overveje om man kan presse sig ind på markedet.

Tager du selv ud at fiske? Hvor tit og hvorhenne?

Jeg prøver at komme ud, så meget som muligt. Det bliver da gerne til et par gange om måneden. Som før nævnt fisker jeg lidt i min onkels å, derudover også lidt havfiskeri og fiskeri i søer. Om foråret bliver der også gerne fisket en del på kysten.

Kan du fortælle om den største fiskeoplevelse du har haft?

Selvom det ikke er den vilde fangst, har jeg et godt minde fra min første kuttertur efter sild da jeg var 9 år. Jeg nåede at fange 46 sild og måtte stoppe fiskeriet, da mine arme ikke kunne holde det dengang ret tunge havgrej mere.

Hvad er den værste fiskeoplevelse?

Min dengang 10 år gamle lillesøster der måtte en tur på skadestuen, da hun havde fået en krog gennem sin finger. Jeg tror ikke hun har været med på vores familie fisketure siden.

Vil du dele et hemmeligt fisketip?

Jeg tror desværre ikke lige jeg har et hemmeligt fisketip på hånden. Hold øje med fangstrapporter i området, og ellers forhør dig med lokale lystfiskere der plejer at fiske, der hvor du planlægger at tage til. Her er internetforums jo en god opfindelse.

Hvilket grej betyder mest når du er ude at fiske?

De samme fisk kan mange gange fanges på meget forskelligt endegrej, og derfor må det vigtigste være en god stang og et godt hjul. Jeg synes de 2 muligheder nedenunder er gode eksempler på dette.

Hvad er dit favorit fiskehjul og hvorfor?

Hiboy Q8 fra Westland i den største størrelse, må siges at være min favorit. Jeg bruget altid det grej jeg selv sælger, og der mener jeg at Hiboy hjulet er det bedste.

Hvad er din favorit fiskestang?

Westland coast i 9” er den stang jeg bruger mest, den klarer de fleste typer af fiskeri super synes jeg.

fiskegrej, fiskestang, fiskehjul

Westland Coast

Er der noget andet du vil fortælle her til sidst som jeg ikke har spurgt om?

Jeg håber at handle med alle jer lystfiskere derude, hvis i har nogen ideer til nyt grej og lignende, hører vi gerne fra jer gennem kontakten på vores hjemmeside.

Tak for det Lasse! Gå til Lasses webshop med fiskegrej her:

WWW.FISKPAAKROGEN.DK

 

Og til læseren: Har du selv en webshop med fiskegrej så kontakt mig gerne 🙂

 

Skriv et svar