Hvad kendetegner særligt ABU fiskehjul?

I mit eget lystfiskerliv har ABU altid stået for kvalitet. Jeg har altid været sikker på at med et ABU fiskehjul i hånden er det ikke hjulet jeg skal spekulere på – jeg kan være sikker på en glat og nem “indspinning” uden de store dikkedarer. For mig står ABU for solid svensk kvalitet. Altså en slags “Fiskehjulenes Volvo”.

Anmeldelse af ABU Revo Neos 30D

ABU fiskehjul fås i mange prisklasser så der er både superhjul til den virkelig kræsne, men også hjul til lystfiskeren der ikke gider smide en formue efter sit grej, men samtidig gerne vil være sikker på det er et kvalitets hjul.

ABU Garcia har igennem tiderne leveret nogle meget driftssikre hjul og har med tiden opnået kultstatus blandt mange lystfiskere. Når jeg indimellem har talt med nogle af de “ældre” lystfiskere ved åerne om ABU er tonen klar. Det ABU fiskehjul de fik i bryllupsgave i 70 ´erne er det hjul de stadig bruger og det er det eneste de vil bruge. Dette viser jo virkelig at det er kvalitet der er tale om.

Det er nok også derfor at mange af de ældre hjul handles til høje priser på ebay. Der findes åbenbart garvede veteran-lystfiskere der aldrig bruger andet end deres 30-40 år gamle favorit ABU Garcia hjul. Det er derfor ikke uden grund at ABU Garcia er blevet et meget anerkendt mærke blandt lystfiskere.

Se mine anmeldelser af ABU fiskehjul:

 

Mine 3 anbefalede ABU fiskehjul

1 . Jeg synes helt klart at ABU´s ambassadeur serie er en rigtig lækker hjulserie som faktisk også fås til en rimelig pris, dog uden at virke billig. Serien omfatter kun multihjul, og med et ambassadeur fra ABU er der dermed også mulighed for at afprøve fiskeri med multihjul uden at du skal kaste en formue efter projektet.

2 . ABU´s Cardinal serie er også målrettet den prisbevidste forbruger. Serien består af lette spinnehjul som ser godt ud og er rigtig solide. Denne hjulserie ser jeg som et perfekt hjul til nybegynderen indenfor spinnefiskeri.

3. Både ambassadeur og Cardinal har mange år på bagen, men ABU´s Revo serie er en helt ny hjulserie og her er der virkelig snakke om hjul til den kræsne lystfisker. Det er et superlet spinnehjul med hele 13 kuglelejer. Fiskehjulet er nano beskyttet og dermed ekstra slidstærkt. Det er helt klart en af ABU´s dyreste hjul, men hold kæft hvor er det bare et fedt hjul! Se min anmeldelse af fiskehjulet her

[wpc_table id=1]

 

Producenten bag ABU fiskehjul

Den svenske virksomhed A B Urfabriken havde sin oprindelse i 1921 i Blekinge nær Mörrums elven og som navnet antyder var det oprindeligt produktion af ure som lå på samlebåndet. Ikke desto mindre var grundlæggerens søn, Göte Borgström, en aktiv lystfisker.

Efterspørgslen efter fiskegrej steg under 2. verdenskrig og derfor valgte virksomheden at skifte produktionen til fiskehjul. Den Amerikanske virksomhed Garcia Coporation var i 1947-1978 verdens største i forhandler af fiskegrej og de begyndte i 1950´erne at markedsføre og importere AB Urfabriken´s hjul til det internationale marked.

Der skulle ikke gå længe før ABU fiskehjul blev verdenskendte med deres Ambassadeur serie og denne succes resulterede sidenhen i en overtagelse af det ameriansk baserede Garcia – deraf navnet ABU Garcia.

ABU motog udmærkelsen “Purveyor To The Royal Swedish Court”; en pris skænket en udvalgt gruppe af producenter for til stadighed at overskride højeste standarder for kvalitet og håndværk.

 

 

Skriv et svar