Abu Revo Neos er et rigtigt smart hjul med nogle fede features som f.eks. nano forsegling.
Se min video anmeldelse herunder.
Selve pakken med ABU Revo Neos er der ikke noget synderligt prangende ved. Mange producenter vælger i dag deres indpakning med stor omhyggelighed da det også er med til at give et indtryk af hjulet. Om det så bare er mig det ikke lige appellerede til er en mulighed, men jeg synes ikke emballagen gør meget væsen af sig.
Nå, men det er jo heller ikke kassen du skal fiske med. Det som kassen ikke udstråler gør spinnehjulet til gengæld. Designet er smart og farverigt og ligner noget der kunne være fra styretøjet i en Ferrari. Dertil kommer at der følger en ekstra spole med som altid er rart hvis du skulle have brug for at skifte line rigtigt hurtigt. De medfølgende skiver er efterhånden også obligatorisk inventar ved de fleste hjul og gør at du kan løfte spolen en smule – noget som jeg dog endnu aldrig har haft brug for.
Bliver vi i biluniverset er det stadig racer kategorien vi befinder os når jeg kigger på hjulets egenskaber. ABU Revo Neos er et rigtig let hjul på bare 218 gram så hjulet føles let og handy. Gear Ratio er også på 5.1:1 som også er i den hurtige ende af skalaen. Derudover er håndtaget designet i en slags syntetisk skumplast som giver en ekstra let fornemmelse når du drejer rundt. 13 kuglelejer som også er et højt tal, sørger for en fin afbalancering og det er imponerende at vægten har kunnet holdes nede med de mange kuglelejer. Så alt i alt et let hjul med en hurtigt og nem indspinding.
Noget af det helt særlige ved ABU Revo Neos er at det er Nano forseglet. Dette gør hjulet ekstra slidstærkt og beskyttet imod elementernes rasen.
Se flere information på ABU Garcias hjemmeside om ABU Revo Neos
Se en engelsksproget anmeldelse af ABU Revo Premier
Se i øvrigt også min producentside for flere informationer om ABU fiskehjul.
Nej, heldigvis! 1630,- er alt hvad du skal smide for ABU Revo Neos (Det er dog S serien i stedet for D) og det må siges at være en ok pris for så fedt et hjul.
Det er et let og smidigt hjul med et smart og iøjnefaldende design. Du er heller ikke i tvivl om at kvaliteten er helt i top. Med den nye Nano forsegling burde du have et godt fiskehjul de næste mange år. Helt klart anbefalet!